Story | 02/05/2024 12:48:38 | 8 min Læse tid

Sådan påvirker EU-regler træbyggeri

Sara Steensig

Redaktør, Tulus

Hvordan påvirker Den Europæiske Unions beslutninger træbyggeriet? Her er en gennemgang af de vigtigste regler og initiativer, så du kan forstå, hvad de betyder for træbyggebranchen.

Et væld af forskellige EU-regler regulerer byggeri med træmaterialer – fra træerne i skoven til bortskaffelse af brugte materialer. For bedre at forstå, hvilke EU-forordninger, direktiver og initiativer, du bør hold øje med, bad vi to eksperter om at guide os gennem EU’s mange projekter og regler.  

Læs med for at få et overblik over, hvordan det står til med træbyggeriet i Europa og forstå hvor vi er på vej hen, så du kan være et skridt foran! 

Store forskelle mellem EU-lande 

Kaster vi et blik på europakortet, er der stor forskel på, hvor mange og hvilken slags træbyggerier der findes i de forskellige lande. Denne variation hænger blandt andet sammen med klima, erfaring og traditioner, men også politik. 

Et eksempel på en politik, der fremmer byggeri med træmaterialer, finder vi i Frankrig, hvor halvdelen af alle materialer brugt i offentligt byggeri skal være af træ eller andre bæredygtige materialer. I de nordiske lande lægges der vægt på et minimalt klimaaftryk fra byggeriet, hvilket indirekte også fremmer brugen af træmaterialer. 

"I Danmark får du ikke en byggetilladelse, hvis dine udledninger er for høje," forklarer chefrådgiver Aila Janatuinen fra Finlands træindustriforening. "Når man holder øje med og begrænser klimaaftrykket, nyder træ som en eksisterende byggeløsning med en lille CO2-udledning generelt godt af det." 

Petri Heino fra det finske miljøministerium henleder opmærksomheden på European Wood Policy Platform (WoodPoP), som Finland har lanceret i samarbejde med Østrig. 27 europæiske lande er nu at finde på platformen, hvor de udveksler erfaringer med at fremme brugen af træ. 

"Dette er vigtigt, fordi træbyggeri befinder sig på meget forskellige stadier i forskellige europæiske lande," bemærker Heino, der som programdirektør for den finske regerings program for træbyggeri (2016-2023) har fulgt udviklingen i sektoren tæt. 

På grund af kulturelle, geografiske og politiske forskelle fastlægges love, der er direkte møntet på træbyggeri, på nationalt niveau. EU udarbejder dog regler, der retter sig mere generelt mod sektoren. EU's klimainitiativer og andre indsatser har også stor betydning for, hvor attraktivt et byggemateriale træ er. 

Lad os kigge nærmere på nogle af de mest væsentlige regler.

 
 

Mod et CO2-neutralt Europa inden 2050

Når EU udarbejder initiativer og lovgivning, så sker det for at fremme større politiske mål, påpeger Heino. "Blandt de vigtigste mål lige nu er CO2-neutralitet i år 2050." 

For at nå målet om CO2-neutralitet midt i dette århundrede har Kommissionen lanceret en række initiativer, der skal mindske udledninger, herunder Den europæiske grønne pagt, Fit for 55 og Nyt europæisk Bauhaus. 

Mens den grønne pagt fokuserer på den store grønne omstilling, der er nødvendig for at nå målet i 2050, skal Fit for 55 revidere EU-lovgivningen for at nå EU's mål om at sænke netto-udledningen af drivhusgasser med mindst 55% inden 2030. Det tværfaglige initiativ, Nyt europæisk Bauhaus, fokuserer på at give alle europæere adgang til varer og goder, der er cirkulære og mindre CO2-intensive.  

"Nyt europæisk Bauhaus er et stærkt signal fra Kommissionen om støtte til ​​fornybare og naturlige materialer, især inden for byggesektoren," forklarer Heino. 

Træbygninger som kulstoflagre 

Et andet interessant forslag er EU's certificeringsramme for kulstoffjernelse, en frivillig mekanisme til at certificere kulstoffjernelse genereret i Europa på tværs af EU. 

"Trævarer fra byggesektoren kan ende som kulstofbindende biokul, og Kommissionen antyder også, at langtidsholdbare produkter som træbaserede byggematerialer udgør en form for kulstoflagring," siger Heino, der generelt mener, at certificering af kulstoffjernelse er positivt nyt for træbyggeriet. 

"Det er dog vigtigt at holde øje med, hvordan de præcise krav og beregningsmetoder kommer til at se ud. Det ville være bedst at se på kulstoflagringspotentialet for den samlede bygningsmasse i stedet for at fokusere på hvert enkelt produkt. Ligesom vi gør med skove; fokus er ikke på hvert træ, men på det kulstof, det samlede skovareal kan binde," siger Heino. 

"For at sikre, at disse ting gøres klogt, har træbygningsindustrien brug for en stærk repræsentation i EU, præcis som beton- og stålindustrien har." 

 
 

Lav miljøpåvirkning som kriterium for CE-mærkning

Byggevareforordningen er blandt de EU-love, der direkte påvirker virksomheder inden for træbaseret byggeri i og uden for medlemslandene. 

Forordningen vedrører alle byggevarer, ikke kun dem lavet af træ. Nu bliver den revideret for at gøre bæredygtige produkter til normen i EU og fremme cirkulære forretningsmodeller. 

Et vigtigt punkt i den reviderede byggevareforordning er at få miljøegenskaberne af byggevarer med i CE-mærkningskriterierne. CE-mærket angiver, at et produkt overholder væsentlige EU-krav, og at det frit må markedsføres og sælges i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). 

"Den mest afgørende miljøegenskab ved byggevarer er klimapåvirkningen," bemærker Aila Janatuinen. "Fordi trævarer påvirker klimaet i mindre grad end andre varer, vil denne revision opmuntre til brugen af træbaserede produkter i byggeriet."  

Fokus på bygningers energimæssige ydeevne 

Et andet EU-initiativ, der er værd at bide mærke i, er direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, "den byggerelaterede søster til energieffektivitetsdirektivet," som Janatuinen udtrykker det. Denne lovgivning, som i øjeblikket også bliver revideret, skal fremme bygningers energimæssige ydeevne.  

"Kun omkring to procent af bygningsmassen består af nye bygninger, så direktivet stiler i høj grad mod at øge energieffektiviteten i eksisterende huse," forklarer Janatuinen. 

Revisionen fokuserer også på at vurdere bygningers energiforbrug gennem hele deres livscyklus, herunder den energi, der bliver brugt i fremstillingen af byggevarer, kendt som indlejret energi, understreger hun. 

"Dette styrker trævarernes positionen, fordi energiforbruget ved fremstilling af andre materialer er højere." 

 
 

Et skridt foran med en ansvarlig leverandør

Hvordan kan fagfolk inden for træbaseret byggeri bedst forberede sig på de regler og initiativer, der er på vej fra EU i den nærmeste fremtid? 

Janatuinen og Heino er sikre på, at EU fortsat vil favorisere lavemissionsbyggeri, hvilket først og fremmest betyder træbyggeri, og de understreger begge vigtigheden af miljøvaredeklarationer (ofte forkortet EPD efter det engelske navn Environmental Product Declaration). Disse internationalt sammenlignelige, tredjeparts-godkendte dokumenter, hjælper entreprenører og arkitekter med bedre at forstå miljøpåvirkningen af de varer og materialer, de bruger i deres projekter. 

Indtil nu har miljøvaredeklarationerne været frivillige, men UPM Plywood har allerede udarbejdet miljøvaredeklarationer for WISA-krydsfinerprodukter

"Alle i branchen bør lære at forstå terminologien: Der er for eksempel klimaaftrykket, og så er der også den positive klimaeffekt. Disse fremgår af de miljøvaredeklarationer, der kan findes på ansvarlige virksomheders hjemmesider," siger Janatuinen. 

Petri Heino minder om, at bestræbelsen på at mindske klimapåvirkningen af trævarer, som allerede er meget bæredygtige, aldrig stopper. 

"EU’s kurs er klar: Vi går mod CO2-neutralitet. Dette betyder, at alle virksomheder skal kende klimapåvirkningen af de varer, de fremstiller, sælger eller bruger. Så miljøvaredeklarationerne skal være i orden, men der skal også være planer for at mindske udledningerne," påpeger Heino. 

"Det gælder om hele tiden at være proaktiv og bedre end lovgivningen kræver." 

 

Forskellige typer af EU-lovgivning

Forordninger: Retsakter, der automatisk træder i kraft og er bindende i samtlige EU-lande.  

Direktiver: Pålægger EU-landene at opnå et bestemt resultat, men giver dem frihed til at vælge hvordan. 

Henstillinger og udtalelser: Synspunkter og forslag fra EU-institutionerne, uden juridiske forpligtelser. 

Kilde: Europa-Kommissionen 

 

Hold øje med disse vigtige initiativer og love fra EU

Den europæiske grønne pagt (European Green Deal): En række politiske initiativer, der skal gøre EU CO2-neutralt i 2050. 

Fit for 55: EU-lovgivningsrevisioner og initiativer, der skal sænke netto-drivhusgasudledninger med mindst 55% inden 2030. 

Nyt europæisk Bauhaus (New European Bauhaus): Initiativ, der forbinder den grønne pagt med de miljøer, hvor europæerne opholder sig til daglig.  

EU’s taksonomi: Et fælles klassifikationssystem for bæredygtige økonomiske aktiviteter. 

Certificering for kulstoffjernelse (Carbon Removal Certification): Rammebetingelser for frivillig EU-certificering for kulstoffjernelse. 

Byggevareforordningen (Construction Product Regulation (CPR)): Harmoniserede regler for markedsføring af byggevarer i EU. 

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (Energy Performance of Buildings Directive): Politikker og støtteforanstaltninger, der hjælper nationale regeringer med at øge bygningers energimæssige ydeevne. 

 
Jesper vil ændre dit syn på krydsfiner
Story | 5 min

Jesper vil ændre dit syn på krydsfiner

Læs mere
Design frisk fra ovnen
Story | 4 min

Design frisk fra ovnen

Læs mere
Sådan vælger du det rette krydsfinerprodukt
Story | 9 min

Sådan vælger du det rette krydsfinerprodukt

Læs mere