Sådan påvirker EU-regler træbyggeri

Mod et CO2-neutralt Europa inden 2050

Når EU udarbejder initiativer og lovgivning, så sker det for at fremme større politiske mål, påpeger Heino. "Blandt de vigtigste mål lige nu er CO2-neutralitet i år 2050." 

For at nå målet om CO2-neutralitet midt i dette århundrede har Kommissionen lanceret en række initiativer, der skal mindske udledninger, herunder Den europæiske grønne pagt, Fit for 55 og Nyt europæisk Bauhaus. 

Mens den grønne pagt fokuserer på den store grønne omstilling, der er nødvendig for at nå målet i 2050, skal Fit for 55 revidere EU-lovgivningen for at nå EU's mål om at sænke netto-udledningen af drivhusgasser med mindst 55% inden 2030. Det tværfaglige initiativ, Nyt europæisk Bauhaus, fokuserer på at give alle europæere adgang til varer og goder, der er cirkulære og mindre CO2-intensive.  

"Nyt europæisk Bauhaus er et stærkt signal fra Kommissionen om støtte til ​​fornybare og naturlige materialer, især inden for byggesektoren," forklarer Heino. 

Træbygninger som kulstoflagre 

Et andet interessant forslag er EU's certificeringsramme for kulstoffjernelse, en frivillig mekanisme til at certificere kulstoffjernelse genereret i Europa på tværs af EU. 

"Trævarer fra byggesektoren kan ende som kulstofbindende biokul, og Kommissionen antyder også, at langtidsholdbare produkter som træbaserede byggematerialer udgør en form for kulstoflagring," siger Heino, der generelt mener, at certificering af kulstoffjernelse er positivt nyt for træbyggeriet. 

"Det er dog vigtigt at holde øje med, hvordan de præcise krav og beregningsmetoder kommer til at se ud. Det ville være bedst at se på kulstoflagringspotentialet for den samlede bygningsmasse i stedet for at fokusere på hvert enkelt produkt. Ligesom vi gør med skove; fokus er ikke på hvert træ, men på det kulstof, det samlede skovareal kan binde," siger Heino. 

"For at sikre, at disse ting gøres klogt, har træbygningsindustrien brug for en stærk repræsentation i EU, præcis som beton- og stålindustrien har." 

Lav miljøpåvirkning som kriterium for CE-mærkning

Byggevareforordningen er blandt de EU-love, der direkte påvirker virksomheder inden for træbaseret byggeri i og uden for medlemslandene. 

Forordningen vedrører alle byggevarer, ikke kun dem lavet af træ. Nu bliver den revideret for at gøre bæredygtige produkter til normen i EU og fremme cirkulære forretningsmodeller. 

Et vigtigt punkt i den reviderede byggevareforordning er at få miljøegenskaberne af byggevarer med i CE-mærkningskriterierne. CE-mærket angiver, at et produkt overholder væsentlige EU-krav, og at det frit må markedsføres og sælges i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). 

"Den mest afgørende miljøegenskab ved byggevarer er klimapåvirkningen," bemærker Aila Janatuinen. "Fordi trævarer påvirker klimaet i mindre grad end andre varer, vil denne revision opmuntre til brugen af træbaserede produkter i byggeriet."  

Fokus på bygningers energimæssige ydeevne 

Et andet EU-initiativ, der er værd at bide mærke i, er direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, "den byggerelaterede søster til energieffektivitetsdirektivet," som Janatuinen udtrykker det. Denne lovgivning, som i øjeblikket også bliver revideret, skal fremme bygningers energimæssige ydeevne.  

"Kun omkring to procent af bygningsmassen består af nye bygninger, så direktivet stiler i høj grad mod at øge energieffektiviteten i eksisterende huse," forklarer Janatuinen. 

Revisionen fokuserer også på at vurdere bygningers energiforbrug gennem hele deres livscyklus, herunder den energi, der bliver brugt i fremstillingen af byggevarer, kendt som indlejret energi, understreger hun. 

"Dette styrker trævarernes positionen, fordi energiforbruget ved fremstilling af andre materialer er højere." 

Et skridt foran med en ansvarlig leverandør

Hvordan kan fagfolk inden for træbaseret byggeri bedst forberede sig på de regler og initiativer, der er på vej fra EU i den nærmeste fremtid? 

Janatuinen og Heino er sikre på, at EU fortsat vil favorisere lavemissionsbyggeri, hvilket først og fremmest betyder træbyggeri, og de understreger begge vigtigheden af miljøvaredeklarationer (ofte forkortet EPD efter det engelske navn Environmental Product Declaration). Disse internationalt sammenlignelige, tredjeparts-godkendte dokumenter, hjælper entreprenører og arkitekter med bedre at forstå miljøpåvirkningen af de varer og materialer, de bruger i deres projekter. 

Indtil nu har miljøvaredeklarationerne været frivillige, men UPM Plywood har allerede udarbejdet miljøvaredeklarationer for WISA-krydsfinerprodukter. 

"Alle i branchen bør lære at forstå terminologien: Der er for eksempel klimaaftrykket, og så er der også den positive klimaeffekt. Disse fremgår af de miljøvaredeklarationer, der kan findes på ansvarlige virksomheders hjemmesider," siger Janatuinen. 

Petri Heino minder om, at bestræbelsen på at mindske klimapåvirkningen af trævarer, som allerede er meget bæredygtige, aldrig stopper. 

"EU’s kurs er klar: Vi går mod CO2-neutralitet. Dette betyder, at alle virksomheder skal kende klimapåvirkningen af de varer, de fremstiller, sælger eller bruger. Så miljøvaredeklarationerne skal være i orden, men der skal også være planer for at mindske udledningerne," påpeger Heino. 

"Det gælder om hele tiden at være proaktiv og bedre end lovgivningen kræver."