Et vejprojekt i Irland til flere millioner euro vil snart stå færdigt – og UPM's WISA-Form Birch krydsfiner har spillet en vigtig rolle i konstruktionen.
Dragados og BAM Irland, der er udpeget af Transport Infrastructure Ireland, er ved at bygge den 15 km lange rute, inklusive 14 km firesporet vej og den unikke Barrow Crossing-bro.
Vejen og broen, som forventes at åbne i 2019, udgør det vigtigste aktuelle infrastrukturprojekt i Irland. Den tretårnede bro over Barrow-floden er den længste bro, der nogensinde er bygget i Irland, og den har den længste spændvidde (230 m) i verden for en bro af sin art, en såkaldt "extradosed" bro.
Kompleks konstruktion
Jose Ballesteros arbejder i Irland som sektionsingeniør for Dragados, som nu er i den kritiske fase på dette historiske projekt, og er ansvarlig for det primære brofag.
Jose er begejstret for at være en del af projektet: "Dette er den længste spændvidde – 230 meter – på en extradosed bro. Det er meget spændende, ikke kun på grund af det, men også på grund af designets kompleksitet og konstruktionens sværhedsgrad.
"En af de unikke ting ved extradosed broer er, at bropillerne, de lodrette støtter nedenunder, er mindre, og kablerne er mere vandrette end på en almindelig kabelbro, hvilket betyder, at du kan bygge de pyloner, som holder kablerne oven på broen, mindre.
"En bros konstruktionsmetode er altid på en eller anden måde enestående. Her er vi ved at konstruere tilkørslen med afstivning (ULMA leverer alt materialet til dette job på stedet i denne del af projektet) og en "Wing Traveller", som er den struktur, der opbygger de vinger, der bevæger sig igennem det brodæk, som allerede er opbygget af afstivningen. Resten af broen, som er den vanskeligste, anvender en struktur, der kaldes en "Form Traveller", som er i stand til at understøtte hvert segment på 6,5 m og 4 m. Når segmentet er støbt, bevæger Traveller'en sig fremad gennem det støbte segment.
Kvalitet er afgørende
Jose har beskæftiget sig med mange store byggeprojekter, men har aldrig tidligere brugt WISA-Form Birch. "Vi har modtaget positiv feedback fra forskellige folk på stedet, som tidligere havde arbejdet med UPM-produkter, inklusive dette produkt," forklarer han. "Vi havde brug for kvalitet i broens finish, og UPM's WISA-Form Birch giver os, hvad vi søger. Vi havde også brug for holdbarhed såvel som pålidelig og rettidig levering, hvilket vi fik fra J P Corry omkring en gang hver fjortende dag. Det var vigtigt på grund af den mængde WISA-Form Birch, vi ville få brug for."
Leveringen af WISA-Birch var lige så vigtig som kvaliteten på UPM-produktet for dette projekt. Denne krydsfiner, som har et fremragende styrke-/vægtforhold, gode slagegenskaber og en fenolbelægning, er blevet anvendt til at bygge forskallingskasser til bropillerne.
Til trods for, at byggepladsen krydser en tidevandsflod og har været udsat for usædvanligt koldt, vådt og derefter meget varmt vejr i det seneste år, er Jose glad for at kunne rapportere, at der ikke har været nogle problemer med krydsfinerens ydeevne.
"Vi har brugt dem flere gange, omkring 8-10 støbninger pr. panel. Vi har brugt hver WISA-Birch forskallingskasse til fire segmenter under konstruktionen af broens bropiller, men jeg tror, at vi vil kunne bruge det til 12 eller 13 segmenter samlet set. Jeg vil helt sikkert bruge WISA-Form Birch forskallinger igen, og jeg vil anbefale dette produkt til andre."
Nyeste vartegnsprojekt
Neil Flanagan, UPM Plywoods salgschef for Storbritannien og Irland, er enormt stolt af virksomhedens engagement i et sådant vartegnsprojekt.
"I samarbejde med vores veletablerede distributionspartner i Irland, J P Corry, har vi leveret omkring 220 kubikmeter WISA-Form Birch," fortalte han. "Særligt Barrow Crossing er en temmelig udfordrende placering, der kræver høj vedligeholdelse. Vi har altid været parat til at besvare eventuelle spørgsmål og håndtere disse udfordringer for at støtte teamet i Irland."
Efter UPM's engagement med Mersey Gateway-projektet i det nordvestlige England repræsenterer Barrow Crossing en kontinuerlig involvering i betonstøbningsteknologi med komplicerede specifikationer. UPM Plywood forsyner forskallingsbranchen med et robust, pålideligt og bæredygtigt udvalg af produkter til krævende anvendelsesformål.
Tekst: Jane Garner
Fotos: UPM